Gruppen af unge mellem 18-24, der lider af angst er særligt sårbare. De gribes ofte ikke af systemet, når de bliver myndige og skal stå på egne ben, og angsten kan afholde dem fra at opsøge den hjælp, de har brug for. De kommer ikke så ofte som andre unge i gang med en uddannelse og giver hyppigere op. De er ensomme og er ikke i fællesskaber, hvor de bliver set og hjulpet.
Vi behandler både ressourcestærke unge, der er umiddelbart velfungerende, men som har en angstproblematik, der gør det vanskeligt for dem at gennemføre en uddannelse, de ellers har både evner og ressourcer til at kunne, eller som med støtte og behandling vil kunne lære at håndtere deres liv.
Vi har udviklet et behandlingsforløb særligt rettet til unge, der har angst og oplever, at det står i vejen for, at de kan leve det liv, de gerne vil.
Vi behandler unge, der gennem barndommen har oplevet massivt omsorgssvigt og overgreb, og som på den baggrund har udviklet tilknytningstraumer, angst, stress og mange tilfælde kompleks PTSD.
I gruppesessionerne udvælger vi nøje, hvem der kan have udbytte af at følges gennem et forløb, ligesom vi tilretter forløbene efter, de ressourcer og udfordringer, deltagerne har. De skal i nogen grad kunne genkende sig selv i de andres udfordringer og have udbytte af at have og være vidner til hinandens proces.
Hvis du lider af angst, og du oplever, at det i større eller mindre grad står i vejen for, at du kan leve det liv, du gerne vil, kan vi tilbyde dig et angsthåndteringsforløb.
Du vil blive grundigt indført i vores metode og perspektiv. Terapeuten tager udgangspunkt i dig og dit liv. Du introduceres til øvelser og teknikker, der nedregulerer dit nervesystem og til viden om, hvordan et nervesystem fungerer. Du vil få undervisning i såvel træning og meditation, hvilket vil blive guidet og repeteret til gruppesessioner, så du føler dig klædt på til selv over tid at implementere den nye viden i dit eget liv.
Både behandlinger og gruppemøderne foregår som udgangspunkt hos Manuvision på Bernhard Bangs allé 25, 2. sal, 2000 Frederiksberg.
Du får en fast behandler og kontaktperson, som følger dig, og som du kan tale med igennem hele forløbet. I finder sammen ud af, hvad du har brug for og i hvilket tempo, det giver mening for dig at integrere træning, meditation og teknikker samt påbegynde angstudfordringsøvelserne i din hverdag. Du kan sagtens påbegynde et individuelt kropsterapeutisk forløb og sammen med din behandler finde ud af, hvornår og om du er klar til at indgå i gruppeforløbet.
Angstforløbet tilbydes af Morten Bolø, Sara Saxild og Tina Ranløv.
Du kan læse mere om vores metode her.
Vi anbefaler, at du gennemfører programmet over en periode på 6 måneder.
All rights reserved. Privacy Policy | Terms and conditions